Aida

Bikic

Psykolog, forsker og foredragsholder
med passion for børns udvikling og trivsel.



Med fokus på computerspil, skærme, sociale medier og børn.
Specialviden om ADHD og skærme.

foredragforedrag

Mine foredrag er målrettet både forældre og fagpersoner med fokus på skærmens påvirkning på børn og unges mentale og fysiske sundhed. Derudover er jeg specialiseret i ADHD. Både i forhold til skærmtidens betydning for ADHD, samt andre behandlingsmuligheder end medicin.

Det er også muligt at booke mig til konsulentbistand og supervision. 

Skærmtid og børns udvikling

Til forældre og fagpersoner. Egnet til børnehaver, forældreaftner, skoler, institutioner

Hvad ved vi om, hvordan skærmtid påvirker børns udvikling i de forskellige aldersgrupper?

Forskning på området gennemgås, samt konkrete tiltag i forhold til, hvad man kan gøre som forælder og professionel for at finde den rette balance.

ADHD og skærmtid: udfordringer og konsekvenser

Til patienter, forældre, pårørende og fagpersoner.

Foredraget giver et overblik over, hvorfor skærmen ofte tager overhånd, når man har ADHD, og hvilke konsekvenser det kan have. Der gennemgås konkrete redskaber, som kan hjælpe både familier og voksne til at begrænse skærmforbruget.

Ikke medicinsk behandling af ADHD: tilgange og deres effekt

Foredraget henvender sig til borgere med ADHD, pårørende, patientorganisationer og fagpersoner.

Foredraget danner et overblik over, hvilke andre behandlingsmuligheder, ud over medicin, kan være effektive for ADHD. De forskellige tilgange præsenteres, samt deres effekt.

Hvordan hjælper vi børn med at regulere følelser?

Til forældre og fagpersoner.

For de fleste voksne kan det være en udfordring, når børn udviser stærke følelser. Nogle børn kan være særligt udfordrede på dette område og fylde meget i familien eller klassen. Konkrete redskaber til at hjælpe barnet præsenteres.

Hvad betyder gaming for mit barns udvikling?

Egnet til forældreaftner, skoler, institutionera

Foredraget har særlig fokus på gaming, og hvordan det påvirker børn og unges hjernefunktioner og emotionelle udvikling. Hvornår bliver det til et problem? Hvornår kan man tale om afhængighed, og hvad kan man gøre?

Småbørn og skærmtid

Til forældre og fagpersoner

Evidens peger på, at skærmtid er forbundet med forsinkelser i udviklingen hos små børn. Skærmtid kan komme i vejen for tilknytningen mellem forældre og børn allerede i det første leveår. Forskning på området gennemgås, samt hvordan forskelligt indhold påvirker børn. Skærmtid er ofte et konfliktpunkt i familierne og der præsenteres konkrete redskaber for at begrænse skærmtiden.

Aida BikicOm mig

autoriseret psykolog, ph.d., lektor

Jeg er uddannet psykolog ved Århus Universitet, autoriseret af Psykolognævnet i 2010 og har en ph.d. fra Syddansk Universitet fra 2016.

I mange år har jeg forsket ved Syddansk Universitet og i en periode ved Yale University i USA.

I min ph.d. undersøgte jeg om computerspil kunne forbedre hjernefunktionerne hos børn med ADHD. Vi identificerede en positiv effekt, hvilket peger på, at skærmtid påvirker hjernefunktioner. Denne opdagelse motiverede mig til yderligere forskning, da jeg ønskede at forstå, hvordan den daglige skærmbrug, ofte over mange timer, påvirker børns hjerner og følelser.

Min interesse strækker sig ligeså til forældrenes rolle, og dens påvirkning på barnets trivsel. Jeg er dybt interesseret i at afdække, hvordan forældre bedst kan støtte deres børn i en tid, hvor skærmbrug og digitale interaktioner er en integreret del af dagligdagen.

Gennem kliniske studier har jeg undersøgt virkningen af computerspil på hjernefunktioner samt udforsket, hvordan forældretræning kan være en støtte for familier med børn, der har ADHD eller oplever trivselsudfordringer.

Min forskning Min forskning

Min forskning har fokus på disse nøgleområder:

  • Hvordan påvirker skærmtid hjernefunktioner og følelser hos børn og unge?
  • Hvordan påvirker skærmtid hjernen hos børn med ADHD?
  • Hvilke ikke-farmakologiske behandlinger er effektive i forhold til ADHD?
  • Forældretræning for familier med et barn med ADHD
  • Forældretræning for familier med et barn i mistrivsel.

Min forskning sigter mod at afklare, hvordan skærmtid påvirker hjernefunktioner og følelser hos børn, både uden og med ADHD, samt hvorledes forældre og fagpersoner bedst kan støtte børn i den digitale tidsalder.

Derudover har jeg i mange år fokuseret på ikke-farmakologiske behandlingsmuligheder for ADHD, og jeg har gennemført flere kliniske studier på dette område. Specifikt har jeg undersøgt computerspils effekt på hjernefunktioner og symptomer hos børn med ADHD, samt effekten af forældretræning.

Forældretræning er et andet særligt fokus i min forskning. At støtte forældre i at optimere deres opdragelsesstrategier, når de har et barn med ADHD, eller et barn i generel mistrivsel, er afgørende for familiens trivsel. Jeg har set, hvordan effektiv forældretræning ikke kun forbedrer forældres færdigheder, men desuden styrker relationen mellem forældre og barn, og forbedrer barnets trivsel.

ForedragsudtalelserForedragsudtalelser

BlogBlog

    KontaktKontakt

    Tlf. 29168216

    e-mail: abikic@icloud.com

    Ønsker du at booke et foredrag med mig, kan du benytte formularen her på siden.

      To Top